F. C. Lange Bolde tog onsdag d. 6. november hul på indendørsturneringen i FKS-Hallen. Denne aften var det række D der gjaldt, og her viste de orange for alvor deres værd med tre sejre.
Det var en aften som de orange havde ventet på, eftersom at efterårsturneringen længe havde været overstået. Derfor var forventningerne i truppen, at det nok ville blive en lidt rusten start.
Heldigvis viste F. C. Lange Bolde deres klasse fra start af, hvor de vandt den første kamp 3-2 mod K. M. D. Dette blev ikke gjort med største overbevisning, men sejren blev heldigvis hevet hjem, sammen med tre point. Matchvinderen blev selvfølgelig klubbens formand, Jonas Præstekjær, som viste sit værd i sæsonåbningen, efter godt samarbejde med aftenens kreative mand, Thomas Fridolin.
De følgende to kampe denne aften, tabte vores orange helte desværre. Hvilket var ærgerligt eftersom at disse to kampe sagtens kunne have været vundet.
Den fjerde kamp denne aften, resulterede i endnu en sejr til F. C. Lange Bolde. Her mødte de et hold, som bestod af en klassespiller og tre statister. Heldigvis var de orange stærke nok til at afvise dem, og gentagne stærke præstationer af Kris “The Babyfaced Assassin” Nielsen, bragte sejren i hus. Foruden flere scoringer formåede den ellers spinkle Kris Nielsen at blive udvist efter god “fight”.
Femte kamp denne aften var mod Odense Hydraulik, som var for stor en mundfuld for de orange. Adskillige langskudsmål placeret i krogen, gjorde det svært for F. C. Lange Bolde at komme ind i kampen.
Den sjette og sidste kamp denne aften var mod It. Center Fyn. En kamp som de orange dominerede totalt, og allerede efter to minutter, havde sambaholdet bragt sig foran 4-0. Herefter gik der lidt arrogance i spillet fra F. C. Lange Bolde’s side af. Dette bestod af dårlige tilbageløb og brændte chancer. Dette gjorde det muligt for It. Center Fyn at komme tilbage i kampen. Heldigvis modstod de orange presset og vandt 4-3.
I alt blev det til tre sejre og tre nederlag på denne første aften i turneringens række D. Hvilket bør siges at være yderst tilfredsstillende, og tegner godt forud for resten af turneringen. Alle resultaterne kan ses under Indendørsturnering.
Aftenen bød også på lækre målmandspræstationer af Mark Weiskvist og Michael Larsen, som lod hovedet tag skraldet op til flere gange.
Desuden var det også en aften, som bød på to debutanter i turneringen, Klaus Kryhlmand og Martin Risager.
Super godt gået drenge, det lover sku godt!