Efter F.C. Lange Bolde sejrede i deres anden kamp i denne sæson er det desværre gået drastisk nedad.
To kampe inden for fire dage blev til to nederlag på henholdsvis 13-3 og 15-0.

Den senest spillede kamp endte som sagt 15-0 til OKS, og her er der ikke meget at skrive hjem om. Der var totalt nedbrud på holdet, og dette er en kamp der blot skal glemmes.

Det samme skete i første halvleg i den foregående kamp, ude mod Vissenbjerg/Skalbjerg. Her blev det til 8-0 i første halvleg, og det lignende en kæmpe overhaling.
Men efter pausen viste de orange sig fra en helt ny side af og scorede 3 må i anden halvleg. Det stod faktisk 3-2 i anden halvleg til F.C. Lange Bolde, hvilket var en klar forbedring, men desværre lod de orange Vissenbjerg komme let til yderligere 3 mål og derfor endte kampen 13-3.

Målene blev scoret af Martin Sørensen, Thomas Iversen og ikke mindst et lækkert mål af vores altid farlige formand, Jonas Præstekjær.
Formandens mål kom som resultat af et højt pres på modstanderens målmand ved en tilbagelægning. Udsparket ramte en fremstormende og hoppende J. Præstekjær og han kunne derefter i en nærkamp få bolden fra målmanden og sætte den sikkert ind! Sådan formand, lækkert lavet!

Kategorier: Alle indlæg